Nyhed

Se Red Hot Chili Peppers nye, skøre musikvideo - inspireret af "Saturday Night Fever"

Frontman Anthony Kiedis indtager rollen som en kendt filmfigur fra 1970'erne.

Red Hot Chili Peppers har netop udgivet en musikvideo til nummeret ”Go Robot” fra deres seneste album ”The Getaway”, som udkom i juni måned.

I musikvideoen ses frontman Anthony Kiedis kun iført hat, sko, handsker og en slags skridtbeskytter. Helt dækket af hvid maling går han rundt i New York City, køber pizza og tager efterfølgende på diskotek for at danse.

Musikvideoen er inspireret af og genskaber klassiske scener fra filmklassikeren "Saturday Night Fever" og fremviser tilmeld de samme steder, som blev vist i filmen, skriver Pitchfork. Parallellen til 1977’er-filmen forstærkes ved, at Kiedis sniger sig ind på diskoteket, hvor vi ser dansere glide hen over det selvlysende dansegulv. Anthony Kiedis’ rolle er således en tydelig reference til John Travoltas rolle som Tony Manero i Saturday Night Fever. 


Se det Saturday Night Fever-inspirerede nummer her.

 

ANNONCE