x

Se stor fotoserie fra The Voice '16 i Tivoli

Se stor fotoserie fra The Voice '16 i Tivoli

I går holdt The Voice for 13. gang sin årlige koncert i Tivoli. 25.000 var mødt op for at se optrædener fra MØ, den belgiske dj Lost Frequencies, Gulddreng, Bro, Blak & Jimilian, TooManyLeftHands, Mads Langer, Kongsted & Cisilia, Joey Moe, Phlake, KING, Page Four, L.O.C., Christopher og overraskelsen Nik & Jay, der uanmeldt gik på scenen og optrådte for 10. gang til The Voice-koncerterne.

Se en stor fotoserie fra koncerten ved at klikke "Galleri" ovenfor.

Årets hovedpris – The Voice-prisen – blev for første gang nogensinde uddelt til den samme artist for tredje gang, da Christopher til stor jubel blev hyldet på scenen med prisen, som han også modtog i 2012 og 2015. Som sædvanlig var det lytterne, der havde bestemt årets vinder.

"Jeg er sindssyg stolt og glad. Én ting er at vinde The Voice Prisen to gange, men det er jo helt vildt at vinde den tre gange! Jeg vil gerne dedikere prisen til mine fans, der altid støtter mig og kommer til koncerterne. De giver mig lyst til at fortsætte med at lave musik. Tusind tak for jeres stemmer", udtalte Christopher.

Udover The Voice Prisen blev der uddelt tre andre priser:


Årets Ikon blev 28-årige Nadia Nadim, som er afghansk flygtning og i sin tid fik dispensation til at spille på kvindernes fodboldlandshold, selvom hun endnu ikke havde været i landet i fem år. Hun spiller stadigvæk på holdet og læser sideløbende medicin. Ud over Nadia Nadim var Lukas Graham og modellen Josephine Skriver nomineret som Årets Ikon.


Prisen for Årets Gennembrud gik til noget af en overraskelse. Prisen gik nemlig til den blot 14-årige Louise Madsen, som har mere end 50.000 faste følgere på sin YouTube-kanal, hvor hun beskæftiger sig med beauty og livsstil. Louise Madsen slog dermed både X Factor-vært Sofie Linde og skuespilleren Stephanie Corneliussen, der var nomineret i samme kategori.


Årets Fans blev de såkaldte "beliebers", altså Justin Biebers trofaste fanskare.

Aftenens værter var The Voice-værterne Jakob Maarup, Nadia Malm samt Chriz & Heino.

 

Højdepunkter fra showet kan opleves fra søndag klokken 16.00 på www.radioplay.dk/thevoice eller på YouTtube.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA