Simon Lynge udgiver hjertevarm musikvideo med grønlandske børn


Den grønlandske/danske singer-songwriter Simon Lynge er klar med en musikvideo til singlen ”Corner Stone”. Musikvideoen bærer præg af sangerens rolle som ambassadør for Grønlands Børnerettighedsorganisation, MIO, som sangen også er skrevet til.

I musikvideoen ses masser af smilende og legende børn, der laver forskellige fritidsaktiviteter og hygger med deres familie, mens Simon Lynge sidder ved siden af, spiller på sin guitar og spreder budskabet om, at kærlighed er grundstenen for en god fremtid.

Sangeren siger selv om musikvideoen til ”Corner Stone”:

”Som ambassadør for Grønlands Børnerettighedsorganisation, MIO, er jeg meget stolt af at offentliggøre musikvideoen til sangen 'Corner Stone', som er skrevet specifikt til MIO. Lad os sammen skabe bedre forhold for børn i Grønland.”

Simon Lynge er aktuel med albummet ”The Map OF Your Life”, som GAFFAs anmelder gav fire stjerner med ordene: ”Vel aner man en nordisk tone, som sine steder minder om Teiturs, men ellers vidner albummet mest af alt om, hvor international en singer-songwriter / popsnedker, Simon Lynge er blevet.”

Se musikvideoen øverst i artiklen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA