Nyhed

Se Dexter-skuespilleren Michael C. Halls imponerende cover af Bowie-sangen "Lazarus"

Skuespiller Michael C. Hall imponerede ved Hyundai Mercury Prize 2016. Se klippet her.

Skuespilleren Michael C. Hall er nok bedst kendt for sin hovedrolle i TV-serien Dexter. Han er nu aktuel i Bowie-musicalen Lazarus og gav i går, torsdag den 15. september, et eksempel på sit sangtalent, da han optrådte til Hyundai Mercury Prize 2016. 

Med et stort band i ryggen sang Hall "Lazarus", som musicalen er opkaldt efter, og som findes på Bowies sidste album "Blackstar".

David Bowies sidste album "Blackstar" var nomineret ved prisuddelingen, men tabte til Skeptas "Konnichiwa".


Musicalen er skabt ud fra filmen "The Man Who Fell To Earth" fra 1976, hvor David Bowie spillede hovedrollen som Thomas Newton. "Lazarus" havde premiere i december 2015 på Manhattan og anses som en af de sidste fuldendte opgaver, Bowie udførte før sin død den 10. januar 2016. Musicalen spiller igen fra den 25. oktober i London.

Du kan se den imponerende optræden i klippet herunder, via BBC.


ANNONCE