Ankerstjernes nye ep "Rapper" er på gaden i dag

Ankerstjernes nye ep "Rapper" er på gaden i dag

I dag, fredag den 16. september, er Ankerstjernes nye ep "Rapper" på kommet på gaden. Ep’en indeholder seks sange.

Om titlen og grundlaget for ep’en siger Ankerstjerne selv: "Titlen "Rapper" er valgt, fordi det, på en eller anden måde, er essensen af alt, hvad jeg er. Jeg har elsket hiphop, siden jeg var barn. Musikken har nærmest været det eneste konstante i mit liv, siden jeg stod i skolegården og rappede for mine venner. Hiphop er grunden til, at jeg overhovedet forelskede mig i musik, og jeg føler faktisk, at jeg skylder rapmusik, at jeg er der, hvor jeg er i dag"

GAFFAs anmelder Jens Dræby har kastet fire stjerner efter den nyeste udgivelse og skriver blandt andet: "Med denne ep lyder Ankerstjerne som et hæderligt forsøg på at være sig selv gennem de forskellige mennesker, han engang har været.".

Du kan læse anmeldelsen af "Rapper" her.

Ep’en er på én og samme tid en hyldest til den hiphop, der har været med til at skabe Ankerstjerne som kunstner og et forsøg på at skubbe musikken i en ny retning. 

På ep’en har Ankerstjerne arbejdet tæt sammen med Pede B, der er en af Ankerstjernes yndlingsrappere: "Jeg kan godt lide at udfordre mit publikum lidt og vise dem denne her vildt talentfulde historiefortæller, som de måske ikke var faldet over selv, men som de forhåbentlig kan få øjnene op for".

Første single fra ep’en "Alle Vores Helte" udkommer i midten af næste uge, og vi bringer her på GAFFA eksklusiv premiere på videoen.

"Rapper" efterfølger de to tidligere album "Ankerstjerne" fra 2011 og "For Os" fra 2015.

Foruden sin solokarriere er Ankerstjerne også kendt som sangskriver til og med kunstnere som Burhan G og Rasmus Seebach.

Hør ep'en nedenfor:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA