x

MTV EMA 2016: Hvem skal have det sidste danske wildcard?

MTV EMA 2016: Hvem skal have det sidste danske wildcard?

De nominerede som årets danske artist til MTV Europe Music Awards er netop blevet offentliggjort. De fire nominerede til prisen som Årets Danske Kunstner er: Lukas Graham, , Christopher og Gilli. Den femte og sidste nominerede til titlen skal findes via et wildcard, hvortil der er fem nominerede. De fem kunstnere der skal kæmpe om den sidste plads til det prestigefyldte awardshow er: YouTube-fænomenet Benjamin Lasnier, Gulddreng, Joey Moe, Rasmus Seebach og rockgruppen Volbeat. Afstemningen foregår via Twitter, hvor hver kunstner har fået hver sit hashtag. For at stemme skal du skrive følgende: 

Benjamin Lasnier: #NominerBenjaminLasnier #MTVEMA

Gulddreng: #NominerGulddreng #MTVEMA

Joey Moe: #NominerJoeyMoe #MTVEMA

Rasmus Seebach: #NominerRasmusSeebach #MTVEMA

Volbeat: #NominerVolbeat #MTVEMA

Hele listen med nominerede afsløres sammen med vinderen af årets wildcard den 27. september.

MTV Europe Music Awards er en af Europas allerstørste prisuddelinger og er kendt for at byde på optrædener fra store stjerner. Sidste år optrådte blandt andre Pharrell Williams og Justin Bieber, der også blev stemmesluger med hele seks priser. Showet fandt første gang sted i 1994, og det blev i 2006 afholdt i København.

Showet afholdes i Rotterdam, Holland, den 6. november. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA