x

Fredagsrock: Sivas, Gilli og MellemFingaMuzik er klar til den vildeste koncert nogensinde

Fredagsrock: Sivas, Gilli og MellemFingaMuzik er klar til den vildeste koncert nogensinde

I aften løber sæsonens sidste Fredagsrock i Tivoli af stablen, og publikum kan se frem til et brag af en koncert, når S!vas, Gilli og MellemFingaMuzik gæster Plænen i den gamle have klokken 22. 

Der bliver set frem til koncerten i aften som et af årets helt store højdepunkter, i hvert fald ifølge S!vas: "Jeg tror, det bliver noget af det vildeste, vi har oplevet. Jeg har så mange minder i Tivoli, så det er bare urealistisk på en eller anden måde at skulle stå og spille vores egen store koncert".

S!vas udtrykker ligeledes, at han er glad for at dele oplevelsen med Gilli og MellemFingaMuzik: "Jeg er virkelig glad for, at vi alle tre får muligheden sammen. Vores første store koncert i Tivoli er sammen. For igennem de sidste tre-fire år har vi arbejdet så meget sammen, vi har så mange minder sammen, og så meget musik sammen, at det er fedt at lukke Tivoli sammen også."

Koncerten i aften bliver den sidste for de tre kunstnere for denne sæson, efter et langt og tæt-pakket sommerprogram. Og S!vas glæder sig til den kommende koncert-pause: "Efter det her har vi fri, så er vi færdig med sommerens festivaler og de store koncerter – så skal vi bare lave musik. Jeg tror, der kommer nogle singler til at starte med, og det kommer til at ende med et større projekt.".

Koncerten begynder klokken 22 og kræver blot indgangsbillet til Tivoli. 

I klippet herunder kan du se, og høre, interviewet med S!vas forud for aftenens koncert:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA