x

moi Caprice-bassist i tegneserieband

moi Caprice-bassist i tegneserieband

I selskab med sin bandkammerat fra Joy L, Oliver Hoiness, og tegneseriemager Nikolaj Zeuthen, har moi Caprice-bassist Jakob Milling kastet sig ombord på Skammens Vogn.

Det er således både navnet på projektet og på debutalbummet, der udkom i maj. Bandet kombinerer tegneserier med fortælling og dansksproget beatmusik, og de kunne blandt andet opleves på dette års Roskilde Festival.

Nu er turen imidlertid kommet til New York, hvor Skammens Vogn skal spille intet mindre end 8 koncerter mellem 27. september og 5. oktober. Det sker såvel i Judson Memorial Church som Flux Factory i Brooklyn, samt en radiooptræden på WFMU som det første danske band nogensinde.

Synes man, det er lidt langt at tage væk, så kan man også vente til den 19. oktober, når Skammens Vogn spiller på Stengade 30 i København sammen med tyske Jeans Team.

Se bandets MySpace-profil


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA