Peter A.G. tager på soloturné

Peter A.G. tager på soloturné

Peter A.G. har den seneste tid været aktuel i TV2-programmet "Toppen af Poppen", og nu annoncerer han en soloturné med titlen "Det Scene Show 3", og undertitlen "Det er tiden, der går". Turnéen har premiere den 28. februar og løber til og med den 28. april.

Den fulde tourplan kan ses herunder.

Peter A.G. har tidligere turneret i eget navn, blandt andet tilbage 2011 med "Det Scene Show", i 2013 med "Det Scene Show 2" og nu kommer altså "Det Scene Show 3". Den 63-årige Peter A.G. Nielsen hviler langt fra på laurbærrene, for sommeren over har han, sammen med Gnags, været på en omfattende Danmarksturné i anledning af bandets 50 års jubilæum, han er netop nu aktuel i "Toppen af Poppen", og nu forbereder han sig altså til endnu en soloturné. 

Under den kommende turné bliver der lovet underfundigt, musikalsk klovneri samt et selvironisk og uhøjtideligt show. Sjovt, men hjertegribende. Turnéen kommer hele landet rundt, og alle shows foregår i landets koncerthuse for et siddende publikum. Peter A.G. forventer, at publikum synger med og klapper.

 

Den fulde tourplan ser således ud og billetter kan købes fra den 3. oktober, via de enkelte spillesteders hjemmesider:

Den 28. februar: Holbæk, Holbæk Teater

Den 01. marts: Aarhus, Musikhuset 

Den 02. marts: Odense, Magasinet

Den 03. marts: Fredericia, Fredericia Teater

Den 08. marts: Næstved, Ny Ridehus

Den 09. marts: Assens, Tobaksgården

Den 10. marts: Skive, Kulturcenter Limfjorden

Den 14. marts: Frederikshavn, Knivholt Hovedgård

Den 15. marts: Hjørring, Vendelbohus

Den 16. marts: Herning, MCH

Den 17. marts: Ringsted, Ringsted Kulturcenter

Den 21. marts: Vejle, Musikteatret

Den 22. marts: Horsens, Horsens Ny Teater

Den 23. marts: Viborg, Tinghallen

Den 24. marts: Esbjerg, Teatersalen

Den 28. marts: Aalborg, Skråen

Den 29. marts: Skjern, Skjern Kulturcenter

Den 30. marts: Hadsund, Kulturcentret

Den 31. marts: Holstebro, Teatersalen

Den 01. april: Gram, Gram Slot

Den 04. april: Kolding, Godset

Den 05. april: Helsingør, Kulturværftet

Den 06. april: Greve, Portalen

Den 07. april: Rødovre, Viften

Den 19. april: KBH, DR Koncerthuset

Den 20. april: Silkeborg, Kedelhuset

Den 21. april: Randers, Værket

Den 27. april: Frederiksværk, Gjerhuset

Den 28. april: Rønne, Musikhuzet

 

Du kan varme op til koncerterne med Peter A.G.'s soloudgave af "Vilde Kaniner" herunder:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA