x

Se The Weeknd optræde i Saturday Night Live

Se The Weeknd optræde i Saturday Night Live

Lørdag aften gæstede The Weeknd Saturday Night Live i forbindelse med premieren på showets fjerde sæson og liveoptrådte med to numre fra den kommende udgivelse ”Starboy”.

Den canadiske r&b-sanger indledte sin optræden med titelnummeret ”Starboy”, der er produceret i samarbejde med Daft Punk. Den franske houseduo var dog ikke til stede, hvorfor Abel Tesfaye måtte levere sin optræden på egen hånd i en tyk tåge af røg. Den efterfølgende optræden bød på nummeret ”False Alarm”, hvilket ligeledes vil være at finde på den kommende udgivelse. ”Starboy” udkommer den 25. november og er opfølgeren til sidste års succesalbum ”Beauty Behind the Madness”.

Efter sin udgivelse har singlen ”Starboy” – og ikke mindst musikvideoen – tiltrukket sig stor opmærksomhed. Dette har resulteret i, at musikvideoen er blevet nomineret til ”Årets Bedste Musikvideo” ved MTV Europe Music Awards den 6. november.

Se The Weeknds to liveoptrædener herunder:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA