Danskere bag Mis-Teeq

Danskere bag Mis-Teeq

Den engelske R&B/two-step-trio Mis-Teeq hitter for tiden i England med sit debutalbum "Lickin’ On Both Sides", der har solgt til platin. Og søreme om albummet ikke har et dansk islæt.

To sange, "Nasty" og "Secret Of The Night", er nemlig skrevet og produceret af de to danskere Lars H. Jensen og Martin M. Larsen, tilsammen DeeKay.

De to var i øvrigt sammen med sangerinden Christina Undhjem kendt som You Know Who, der solgte 30.000 i Danmark af deres debutalbum "You Know Who" fra 1997 - et album, der indeholdt hits som "Guantanamera" og "The Greatest Gift".

Lars H. Jensen og Martin M. Larsen to har også leveret sange til Samantha Mumba og Jennifer Paige og har senest skrevet Miss Mukupas nye single "Stop Stop".

I GAFFAs martsnummer kan du læse et interview med Mis-Teeq.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA