Legenden går til kamp mod uretfærdig retssag
Hvad kunne man håbe på, hvis man står over for det, der ligner en uretfærdig retssag? Det er den situation, som Mychal Bell står i, efter han og fem af hans kammerater er blevet anklaget for at angribe en af deres klassekammerater. Bell og hans kammerater er alle sorte teenagere – kendt som Jena Six – mens den angrebne er hvid.
Man kunne håbe på lidt PR til fordel for ens sag – så hvad med offentlig støtte fra David Bowie, som ifølge NME udover at udtale sig om sagen desuden bidrager med 10.000 dollars til forsvaret?
"Der er tydeligvis en separat og ulige retsmæssig proces igang i byen Jena. En donation til Jena Six Legal Defence-fonden er min lille gestus, som indikerer, at en fejlagtig anklage og dom bør undgås," udtaler Bowie.