Nyhed

Bruno Mars overrasker med video og single fra sit kommede album

Bruno Mars' tredje album "24k Magic" forventes at udkomme den 18. november, nu har den karismatiske sanger og sangskriver offentliggjort video og førstesingle

Den 30-årige sanger og sangskriver Bruno Mars har overrasket sine fans og offentliggjort førstesinglen og videoen hertil. Singlen hedder "24k Magic", og er titelsangen til det kommende album, der udkommer den 18. november via Atlantic Records (på albummet vil titlen skrives: "XXIVk Magic"). 

I videoen ser vi Bruno Mars, i bedste funk-stil, danse sig igennem scenen, der er sat I Las Vegas. Han er omgivet af venner, piger, privatfly, kulørtelamper, dyre biler og udstråler en yderst ekstravagant livsstil. Videoen er produceret af Bruno Mars selv i samarbejde Cameron Duddy, der er hans faste samarbejdspartner. 

Du kan se videoen i klippet herover. 


Bruno Mars skulle have udsendt sit tredje studiealbum allerede i foråret, men grundet hans optræden til Super Bowl halvlegsshow blev hans arbejde skubbet flere måneder. 

Det kommende album bliver efterfølgeren til det helt store gennembrudsalbum "Unorthodox Jukebox" fra 2012, hvilken nåede førstepladsen på Billboards 200 med hits som "Locked Out of Heaven," "Treasure" og "When I Was Your Man". Siden udgivelsen af Bruno Mars' seneste album "Unorthodox Jukebox" tilbage i 2012 har den den karismatiske sanger og sangskriver blandt andet arbejdet sammen med Mark Ronson på kæmpehittet "Uptown Funk", han har været med til at skrive Adele-nummeret "All I Ask", og så gæstede han, som nævnt, Coldplay til halvlegsshowet ved Super Bowl i februar 2016, hvor de i øvrigt også optrådte med Boyoncé. 

ANNONCE