x

Lamb-dvd på vej

Lamb-dvd på vej

Der har været særdeles stille omkring Lamb siden udgivelsen af "Lamb Remixed" i 2005, og nu viser det sig faktisk at duoen ikke eksisterer længere.

Frontfiguren Lou Rhodes har siden da udsendt et soloalbum, og Andy Barlow har arbejdet med forskellige projekter og produceret for andre, så der er dog ikke noget, der tyder på at de er på vej ud af musikbranchen.

Men i et nyhedsbrev fortæller de, at da de spillede på spillestedet Paradiso i Amsterdam i september 2004, var det deres sidste koncert. Den koncert blev optaget, og udsendes nu på en dvd til næste år.

Der er dog godt nyt for Lamb-fans, da Lou Rhodes har færdiggjort et nyt soloalbum, der udsendes 1. oktober. Pladen hedder "Bloom" og indeholder blandt andet en coverversion af Elliott Smith-sangen "Satellite".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA