x

GAFFA oktober på gaden

GAFFA oktober på gaden

Så er GAFFAs oktobernummer på gaden. 80 sider sprængfyldt med interviews, reportager, features, nyheder, anmeldelser og meget mere.

I denne måned kan du blandt andet møde Magtens Korridorer, som fortæller om deres nye, tredje album, ”Det Krøllede Håb”, som de føler som deres tredje debut. Læs blandt andet Johan Olsens kommentar til Simon Kvamms udtalelse om, at Magtens Korridorer ”er lige til at lukke op og skide i”.

PJ Harvey er pladeaktuel med et overraskende afdæmpet, klaverorienteret album. Vi har sat hendes danske søster i ånden, Jomi Massage, til at interviewe hende. Det har resulteret i en meget anderledes og dybt personlig artikel.

Vi runder vores artikelserie Pladebranchen I Krise af med at interviewe en fremtidsforsker om pladebranchens rolle om 25 år. Meldingen er klar: Pladeselskaberne, som vi kender dem i dag, er døde og borte om 25 år.

I serien ”Finale” taler skuespiller Thomas Bo Larsen, aktuel i Gasværkets opførelse af ”Festen” og i filmen ”En Mand Kommer Hjem”, om sin yndlingsmusik og om sit forhold til musik i det hele taget.

Du kan også møde Kent, Foo Fighters, Katie Melua, José González, KT Tunstall, Blue Foundation, Jamie Scott, Beirut, Gypsies, Snake And Jet’s Amazing Bullit Band og mange flere.

Find GAFFA på en café, et spillested, et bibliotek eller en kultur- eller uddannelsesinstitution nær dig

For GAFFA Mobil-kunder og Klub GAFFA-medlemmer:
Har du abonnement på GAFFA Mobil, eller er du medlem af Klub GAFFA, kan du glæde dig over vores store Sex Pistols-tillæg: Punkpionerernes første og eneste ”rigtige” lp ”Never Mind The Bollocks – Here’s The Sex Pistols” fylder 30. I den anledning fortæller multimusikeren Martin Hall sin egen personlige historie om det banebrydende orkester. Se også masser af fede fotos fra dengang.

Du kan også nyde månedens Klub GAFFA-cd, som indeholder hele 20 numre med blandt andre Magtens Korridorer, KT Tunstall, The Floor Is Made Of Lava, Babyshambles, Richard Hawley, Jens Lekman, Tunng, Olesen-Olesen, Roísín Murphy, Revoltage, Suspekt, Tina Dickow, Efterklang og mange flere.

Hvis du melder dig ind inden den 15. oktober, kan du nå at få både tillæg og cd med. Læs mere på http://www.gaffamobil.dk og http://klub.gaffa.dk


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA