x

Wego tager på turné

Wego tager på turné

Foto: Ida Kiil

Wego samler fire musikere og tre dansere fra fire forskellige lande i deres trup, der optræder med en forestilling, der blander musik med moderne dans.

Gruppen har netop optrådt i både Canada og Holland, men nu vender de snuderne mod Danmark, hvor de har seks forestillinger planlagt.

En af dem bliver på Islands Brygges Kulturhus, hvor de får hjælp af den elektroniske musiker Bjørn Svin.

I en pressemeddelelse beskriver komponist og guitarist Niels Bjerg truppens forestillinger, der godt kan få folk til at måbe:

- Det er i de første 10 minutter, hvor vi laver et hoppekor, men så kommer der en meget dyb Star Wars-lyd som et rumskib, der lander … og så knalder et rocknummer løs, hvor vi tæsker rundt på scenen. Så klapper og skriger og råber og danser publikum. Med Wego får de aldrig helt lov at vænne sig til, hvad der sker på scenen, men de bliver fangede og kan heller ikke vende ryggen til.

Wego kan opleves på følgende datoer i oktober:

05/10: Baltoppen, Ballerup
09/10: Tobakken, Esbjerg
10/10: Odinteatret, Holstebro
11/10: Kulturhus Islands Brygge, København (med Bjørn Svin)
13/10: Mancopy, Århus
14/10: Mancopy, Århus


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA