Nyhed

Vega giver gratis jubilæumsdåseøl til koncertgængere – resten af året

Jubilæumsdåsen uddeles i samarbejde med Tuborg Musik.

Vega kan i år holde 20 års jubilæum, og det fejrer de blandt andet med en særlig jubilæumsdåseøl. Ganske gratis uddeler Vega i samarbejde med Tuborg Musik et eksemplar af den nye dåse og tilhørende øl, når koncertgængerne kommer ud fra enten Store eller Lille Vega.

Tuborg-dåsen, der normalt er grøn, er blevet dyppet i rød og har fået tilføjet Vegas design, hvor den klassiske Tuborg-etiket er skiftet ud med Vegas facade set fra Enghavevej. De første gratis jubilæumsdåseøl blev uddelt efter Veronica Maggios koncert den 31. august, og der er en gratis jubilæumsdåseøl til alle Vega-gæster resten af året – så længe lager haves.

ANNONCE