x

Frankie – tidligere sanger i Wong Boys – er klar med videoen "Fuck De Unge", med Erann DD på trommer


Den danske sanger og sangskriver Frankie, tidligere kendt som Frank Ziyanak og som sanger i Wong Boys og Death to Frank Ziyanak, udgiver senere i efteråret ep’en "Drikke Penge". Som optakt til udgivelsen skrev Frankie en underholdende dagbog, som vi på GAFFA fik lov til at bringe. Tidligere har Frankie udgivet førstesinglen "De Grimmeste Venner I Byen". Nu er Frankie klar med sin anden single, nemlig "Fuck De Unge", som ligeledes er at finde på ep’en.

Du kan høre sangen i klippet herover.

Sangen handler kort og godt om, hvordan Frankie er træt af nutidens unge mennesker, der ikke bestiller ret meget. Om sangen og indledningen til denne siger Frankie selv: "Erann DD spiller trommer på dette track. Det startede med, at vi mødtes til et bryllup i Jylland for nogle år siden, hvor vi begge var hyret. Erann fik damerne til at dåne, og jeg fik tykke mænd til at danse. Spol lidt frem i tiden, og vi står og tisser over kors i en baghave og bliver enige om at lave noget sammen. Heldigvis blev det til musik."

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA