x

Iceland Airwaves dag 1 – Punklegende på (meget) slap line

Iceland Airwaves dag 1 – Punklegende på (meget) slap line

Arkivfoto

Det er tyve år siden, jeg sidst så John Lydon – alias Johnny Rotten – på en scene. Det var dengang på Roskilde Festival i ’96, hvor flaskekast mod scenen fik Lydon og resten af det gendannede Sex Pistols til at afbryde deres koncert efter nogle få sange.

Denne novemberdag står det nu 60-årige punkikon så i et telt på et gadehjørne i et regnfuldt Reykjavik og taler til en lille skare.

Anledningen er åbningen af byens nye punk-museum – på førstedagen af dette års store islandske musikbegivenhed Iceland Airwaves, som også har bragt GAFFAs udsendte til den forblæste og smukke, atlantiske ø.

De kommende dages program byder på hovednavne som P.J. Harvey og Islands egen ener Björk, som samtidig blænder op for den eksklusive udstilling Björk Digital i det store kulturkompleks Harpa på byens havnefront.

Hertil kommer så en lang og alsidig række yngre navne fra både Island og omverdenen – inklusive et par danske islæt i programmet i skikkelse af Liima, Emil Stabil og Chinah.

 

Pacifistisk punker

Men her på førstedagen handler det altså – i al fald for undertegnede – især om Johnny Rottens tilstedeværelse og hans to små friluftsseancer i midtbyen. Som begge falder ud som både sympatiske og let kaotiske optrin uden klar struktur eller dagsorden.

Publikum tøver med at komme med spørgsmål og sender derfor i stedet sangeren ud i skiftevis skøre og seriøse tirader om alt fra sin penis og U2-sangeren Bono (”A dumb, fucking rip-off like the rest of them”) til punkens ethos, Donald Trump og Snurre Snup.

Og som undervejs inkluderer en impromptu-udgave af Singin’ in the Rain, et par storbrovtende fodboldsange og et "fuck off" til en kvinde blandt publikum, som tiltaler hovedpersonen som "mr. Rotten."

Foruden oprigtig og alvorlig snak om, hvad denne Lydon egentlig tror på og står for. Hvilket faktisk ikke er anarchy in the UK eller ansvarløs No Future-filosofi, men derimod ikke-vold, tolerance, loyalitet og selvironi.

 

Gandhi og girl power

Både om eftermiddagen og igen her til aften må en lettere rådvild Rotten opfordre det passive publikum til at byde ind med spørgsmål, og enkelte tager da også gradvist mod til sig og giver Lydon lidt at arbejde med.

”Finder du USA interessant?,” spørger en gut med henvisning til Lydons adopterede hjemland. Svar? ”Jeg finder det meget interessant – jeg mener: De har accepteret mig som borger!!”

Lidt senere puster en fyr sig op og råber et eller andet om et spark i tandsættet til den kommercialiserede punkscene. ”Du ved ikke engang, hvad vold er, det kan jeg se bare ved at kigge på dig,” bider Lydon.

”Passiv modstand – det slog et helt imperium!” siger han med løftet næve og henvisning til Mahatma Gandhis ikke-voldelige kamp for Indiens uafhængighed fra britisk overherredømme.

Senere går turen videre ned til Harpa, hvor det 16 kvinder høje rap-kollektiv Reykjavíkurdætur blænder op for deres pågående og uomtvisteligt energiske show. Og så ud i natten. Iceland Airwaves 2016 er i gang.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA