Nyhed

Led Zep-gendannelse er en engangsaffære

Gendannelsen er ikke første skridt på en Led Zeppelin-turné

Der har været rigtig meget snak om den kommende gendannelse af Led Zeppelin med de tre nulevende medlemmer, der vil finde sted til en koncert i London 26. november.

Men skulle man have siddet og håbet på, at gruppen derefter ville tage ud på en længere verdensturné, bliver man desværre slemt skuffet.

Til det engelske musikblad Uncut udtaler frontmand Robert Plant nemlig, at gruppen ikke vil spille andre koncerter end den i London.


"Der bliver én koncert, og det er det".

Til gengæld fortæller han også, at en del af motivationen er at spille et brag af en koncert, da nogle af de tidligere gendannelseskoncerter har været for ringe.

Udtalelserne kommer efter, at Dave Grohl fra Foo Fighters havde udtalt til NME, at han til hver en tid var klar til at fylde trommestolen for afdøde John Bonham, hvis bandet tog på turné. Alt tyder dog på at det bliver sønnen Jason Bonham, der skal sidde bag trommerne, når Led Zeppelin mødes for at hylde den afdøde pladeselskabsboss Ahmet Ertegun 26. november.


ANNONCE