x

DJ Diverze skal til VM

DJ Diverze skal til VM

I weekenden den 6.-7. oktober afholdes DMC World DJ Championships, DMC Battle For World Supremacy og DMC Team Championships i 02 Arena (det tidligere Millenium Dome) i London.

Danmark er repræsenteret i DMC World DJ Championships ved DJ Diverze fra Århus, der tilbage i juni måned løb med DM titlen i Amager Bio. DJ Diverze møder mestre fra mere end 25 lande, og skal forsøge at træde i DJ Noize fodspor, der tilbage i 1996 blev verdensmester.

Udover VM titlen i 1996 har Danmark flere gode resultater i bagagen. I 1988 blev DJ Cutfather nr. 2, DJ Soulshock blev nr. 3 i 1989, og Cuttin' Crew nr. 3 i 1993/1994. Derudover har Danmark flere flotte top-10 placeringer ved DJ Static, DJ Shine, DJ Ugerløse, DJ Knud og DJ Turkman Souljah.

DJ Needlesplit, der tog sig af 2. pladsen ved DM, repræsenterer Danmark i DMC Battle For World Supremacy, hvor hver DJ har 2 x 90 sekunder til at "knockoute" sin modstander bag pladespillerne. I 2006 nåede DJ Needlesplit i kvartfinalen efter at have slået den amerikanske repræsentant ud af konkurrencen.

Vinderen af hver af de 3 konkurrencer løber udover titlen af sted med $10.000 i kontanter. Derudover vinder årets DMC World DJ Championships-mester 2 24 karat guldbelagte Technics 1210-pladespillere og miksere.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA