Nyhed

Placebo mister trommeslager

Steve Hewitt har forladt Placebo efter elleve år

(Billede: Placebo med Steve Hewitt til venstre)

I en meddelelse på den officielle Placebo-webside kan man i dag læse, at trommeslageren Steve Hewitt har forladt den engelske gruppe.

Hewitt kom med i Placebo umiddelbart efter indspilningerne til gruppens debutplade fra 1996, og har siden da medvirket på alle gruppens udgivelser.


Men bandet lister nu musikalske og personlige forskelligheder som begrundelse for, at Hewitt ikke længere er en del af den engelske trio.

På bandets webside siger Brian Molko om Hewitts exit:

"At være i et band er meget som at være i et ægteskab, og i par – i dette tilfælde en trio – kan mennesker vokse fra hinanden i løbet af årene. At sige, at du ikke elsker din partner mere, er ikke korrekt taget i betragtning af alt det, man har været igennem og har opnået sammen. Men der kommer simpelthen et punkt, hvor man opdager, at man vil forskellige ting med forholdet, og man ikke læpngere kan leve under samme tag – så at sige".


Ifølge bandets meddelelse var der enighed om bruddet, og bandets resterende medlemmer tager sig nu en velfortjent pause, inden de skal en tur i studiet til foråret for at arbejde på den sjette Placebo-plade.

ANNONCE