Nyhed

Blondage – tidligere kendt som Rangleklods – er klar med elegant dansevideo

Tilbage i september udgav elektropop-duoen Blondage debut-ep'en af samme navn. Nu er de klar med en flot musikvideo til singlen "BEG" derfra.

Den danske elektopop-duo Blondage – tidligere kendt som Rangleklods – har netop udgivet offentliggjort videoen til singlen "BEG". Singlen er at finde på duoens selvbetitlede debut-ep, der udkom den 16. september i år.

I videoen følges danseren Maji Claire i bevægelser, der passer til sangens skiftende rytmer. Og om netop Maji siger duoen selv: "Vi fandt Maji Claire på Instagram, hvor hun havde tagget os i videoer af hende dansende til vores sange. Hun har stil og elegance og fortæller en historie med vores musik på en forførende og skæv måde. Hun var heldigvis helt klar på at skabe en video med os, så vi sammensatte et hold gode mennesker og eksperimenterede løs. Vi tilførte videoen et ekstra lag ved at bruge fantastiske og futuristiske beklædningskreationer af designeren Valeriya Olkhova. Claire kunne hive, trække og gemme sig i tøjet, og det giver nærmest en klaustrofobisk stemning i videoen." Videoen er instrueret af Emil Vinther. 

Du kan se den flotte musikvideo i klippet herunder.


Blondage udgav, som nævnt, deres selvbetitlede debut ep til i september. GAFFAs anmelder Jens Dræby kvitterede, under overskriften "Hyldest til poppens nye veje", med fire stjerner og skrev blandt andet: "Udgivelsen er i langt højere grad en overordentlig frisk start i flere retninger."

Du kan læse hele anmeldelsen af "Blondage" her.

Tilbage i marts skriftede bandet navn fra det tidligere Rangleklods til nu altså at hedde Blondage.


 

ANNONCE