Nyhed

D-A-D samarbejder med Helloween-bassist

Jesper Binzer og Stig Pedersen medvirker på Markus Grosskopfs soloprojekt "Bass Invaders"

D-A-D’s Jesper Binzer og Stig Pedersen har sunget og spillet bas på et nummer med Bass Invaders, et soloprojekt fra Markus Grosskopf. GrossKopf er normalt bassist i det tyske heavyband Helloween.

– Sangen hedder "The Asshole Song" og blev i weekenden indspillet i MoreMax Studio i København, som tidligere har huset bands som F.U.K.T og Surfact med flere, fortæller Markus Grosskopf til GAFFA.dk

Flere udlandske og kendte bassister medvirker på pladen "Bass Invaders". Heriblandt Lee Rocker (Stray Cats), Rudy Sarzo (eks-Ozzy Ozbourne, Whitesnake) og Marco Mendoza (Whitesnake, Thin Lizzy).


Pladen skulle gerne udkomme i januar 2008.


ANNONCE