Nyhed

Flaming Lips-film næsten færdig

"Christmas On Mars" burde få premiere til marts

Det er snart tre år siden. vi første gang skrev om The Flaming Lips-filmen "Christmas On Mars", og nu ser det ud, som om filmen endelig er ved at være på trapperne.

I hvert fald udtaler Lips-sangeren Wayne Coyne nu til Billboard, at gruppen håber at kunne have premiere på filmen til South By South West-festivalen til marts.

Gruppen er stadig i gang med at redigere filmen, der ifølge Coyne bliver bedre end forventet, da de med tiden er blevet bedre filmskabere og bedre til at lave effekter.


Filmen handler eftersigende om den første jul på den koloniserede planet Mars, og på rollelisten finder man ud over bandets medlemmer også Isaac Brock fra Modest Mouse, Elijah "Frodo" Woods og skuespilleren Adam Goldberg, derudover at være kendt som "Eddie" fra tv-serien "Friends" også medvirkede i Flaming Lips-filmen "Fearless Freaks".

Hvad der sker med filmen efter premieren til næste år, vides endnu ikke, men vi håber naturligvis på, at den er på vej mod en biograf nær dig.

ANNONCE