x

Læsernes dom: Dette er den bedste anti-Trump-sang


Selvom der forsat mangler resultater fra en række stater, så ser det unægteligt ud til, at det amerikanske præsidentvalg er afgjort. Alt tyder på, at Donald Trump bliver USAs næste præsident.

Trump ser ud til at have vundet præsidentembedet på trods af, at en lang række musikere og artister har skrevet og udgivet sange til albummet "30 Days, 30 Songs", som alle har det tilfældes, at de kritiserer og direkte går imod den kommende republikanske præsident Donald Trump.

Vi har her på GAFFA spurgt jer, hvilken anti-Trump-sang I syntes, var den bedste og dette resultat er nu ligeledes klart. 

 

På en klar førsteplads har I valgt R.E.M.s "World Leader Pretend" (oprindeligt udgivet i 1988) med hele 25,58% af stemmerne. På andenpladsen følger Death Cab For Cutie og deres "Million Dollar Loan" og på tredjepladsen Franz Ferdinands "Demagouge" med henholdsvid 20,93% og 16,28% af stemmerne. 

Fjerdepladsen indtages af Jimmy Eat Worlds "My Enemy" med 11,63% af stemmerne, efterfulgt af Jesu & Sun Kil Moons "The Greatest Conversation Ever in the History of the Universe" med 9,3%. EL VY, Eminem og Moby & Homeland Choir deler femtepladsen med henholdsvis "Are These My Jets?", "Campaign Speech" og "Trump Is On Your Side", alle med 4,65% af stemmerne. Efter disse har I valgt Kyle Crafts "Before The Wall".

Både Filthy Friends "Despierta" og Local Natives "Fountain Of Youth" ligger sidst med 0% af stemmerne.

 

Du kan høre vindersangen "World Leader Pretend" i klippet herover, mens du herunder kan se høre playlisten med alle 11 sange.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA