Nyhed

Bjørn Eidsvåg vender tilbage

Den populære nordmand giver seks danske koncerter i oktober

Sangskriveren Bjørn Eidsvåg udsendte tidligere på året pladen "Nåde", der handlede om døden, men som alligevel har solgt fænomenalt i hjemlandet og har modtaget flotte anmeldelser både der og også her i Danmark.

Eidsvåg spillede tidligere på året en lang række koncerter rundt om i Danmark og vender nu tilbage for at underholde sit trofaste publikum.

Bjørn Eidsvåg kan opleves med band på følgende datoer:


6. oktober - St. Heddinge, Spilledåsen
7. oktober - Hørsholm, Trommen
8. oktober - Holstebro, Knudsens Gl. Teatersal
9. oktober - Hadsund, Hadsund KulturCenter
10. oktober - Ålborg, Skråen
11. oktober - Kolding, Godset

ANNONCE