Nyhed

Blonde Redhead gæster Danmark til foråret

Fra støjrock til drømmende indierock - Blonde Redhead giver koncert på dansk grund den 14. marts.

Newyorker-bandet Blonde Redhead gæster Danmark til foråret. Dette sker, når bandet den 14. marts går på scenen i DR Koncerthusets Studie 2. 

Bandet blev dannet i startet af 1990’erne og udfoldede sig dengang igennem støjrocken. Langsomt har bandet fundet en anden retning, nemlig via fængende drømme pop/rock, med fokus på en følsom resonans, og hver eneste udgivelse synes at reflektere denne udvikling.

Tvillingerne Simone og Amedeo Pace og frontdame Kazu Makino har dannet rygraden af Blonde Redhead siden begyndelsen, og sammen har de ni studiealbums, utallige singler og ep’er i bagagen.


Blonde Redhead vil til koncerten i København have en helt ny ep-udgivelse bag sig, og de mange koncertgængere kan derfor glæde sig til både at opleve ældre materiale og noget helt nyt.

Billetsalget til Blonde Redhead-koncerten i DR Koncerthusets Studie 2 den 14. marts er i gang. 

I klippet herunder kan du høre nummeret "Dripping" fra 2014-albummet "Barragán":

ANNONCE