x

MTV lancerer to nye programmer

MTV lancerer to nye programmer

Musikkanalen kan i denne uge præsentere seerne for to nye programmer, der har fået navnene "MTV Source" og "Let There Be Rock".

I førstnævnte program tager Freya fat i populære kunstnere for at finde ud af, hvem der har inspireret dem. I første afsnit er det eksempelvis pigerne fra Sugababes, der fortæller om deres musikalske idoler og får lov til at vælge musikvideoer.

Sugababes får dog næppe adgang til programmet "Let There Be Rock", hvor Anne Lindfjeld præsenterer hård og alternativ rock.

I programmet tager Anne fat i bands, der ikke helt er tunge nok til Headbangers Ball, men som alligevel giver den gas.

I det første afsnit bydes der eksempelvis på klassikere fra AC/DC og Social Distortion, samt nyere ting som Alabama Thunderpussy, Red Jumpsuit Apparatus og svenske Crashdïet, som Anne også interviewer.

"Let There Be Rock" har premiere klokken 00:00 natten mellem onsdag og torsdag (altså i nat), og "MTV Source" har premiere lørdag 13.oktober klokken 15:00.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA