Verdensmusik og kærlighed – årets DMA World-priser er uddelt

Verdensmusik og kærlighed – årets DMA World-priser er uddelt

”Musik handler om kærlighed”, sagde Bjonko fra scenen, da han optrådte i Jazzhouse søndag aften i forbindelse med DMA World 2016. Og måske ramte han hovedet på sømmet. Fælles for de optrædende og de vindende var i hvert fald en åbenlys kærlighed til musik (og diversitet) kombineret med en åbenlys flair for at skrive, synge, spille, performe. Den såkaldte ”verdensmusik” eller ”world music” er i sig selv mangfoldig, men den rummer også en subtil trang til at række længere ud, bruge hele farveskalaen og projicere de store horisonter, der findes, helt op på nethinden. Derfor har det med ”kærligheden” noget på sig.

Der var ganske vist noget (kærligt) mat over publikums omfavnelse af DMA World i Jazzhouse. Og dét, selv om der var udsolgt til prisshowet. Om matheden skyldtes, at det 1) var søndag aften med udsigt til arbejde mandag morgen, eller 2) at rapperen og skuespilleren Ellie Jokar i sin egenskab af vært ikke formåede at ”vække” publikum af dvalen og demonstrere en egen forståelse for verdensmusikken, skal jeg ikke kunne sige. Men mathed var der. Om end kærlig mathed. Og det selv om de musikalske indslag på scenen alle var af den højenergiske slags…

På scenen så og hørte publikum Balkankongen Bjonko, der med band fik højenergisk selskab af rapperne Klamfyr og Jooks; jazz/rock/afro-duoen Dawda Jobarteh & Stefan Pasborg, der leverede up-beat kora- og trommespil, der ville kunne have fascineret selveste Jimi Hendrix, havde han levet, og endelig husorkestret Junglelyd, der med hiv og sving trak det vinterkolde publikum ud i den tætte, latinamerikanske jungle, hvor der bag hver en busk åbenbarede sig nye fascinerende naturoplevelser.

Men priserne… det var trods alt dem, der var i fokus. Dem, der skulle uddeles. Og dem, der var anledningen til at mødes...

Feltet af nominerede til de fem priser, tydeliggjorde, at den danske verdensmusikscene er stærk og ikke længere så etnografisk fastlåst en størrelse som for bare få år siden. Om dét så er musikscenens fortjeneste, eller om det skyldes, at juryen, der nominerer og i sidste ende presenterer vinderne, har åbnet egne horisonter, skal jeg heller ikke kunne sige. Men når der blandt de nominerede til DMA World er navne som Raske Penge og Den Sorte Skole, har horisonten åbnet sig. Og dét er godt.

Lige så godt – og fortjent – var det imidlertid, at Kim Nyberg fra orkesteret Afenginn, som spiller et særegent symfonisk miks af klassisk musik, nordisk folk og kantet worldpunk, modtog priser i to kategorier: Årets Danske World Komponist og Årets Danske World Livenavn. Med sit seneste album, ”Opus”, har Kim Nyberg og Afenginn således skabt et virkelig prisværdigt mesterværk.

Niclas Knudsen, der nok mest er kendt for sin andel i den fanden-i-voldske jazztrio Ibrahim Electric, fik meget fortjent en DMA World i kategorien: Årets Danske World Track. Og dét for nummeret ”Niafunke” fra cross-over-solo-albummet ”Guitarinferno”.

Prisen for Årets Danske Worldalbum gik til Den Sorte Skole for udgivelsen ”Indians & Cowboys”, mens Tønder Festival fik prisen som ”Årets Danske World Spillested”. Og dermed var potten ude.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA