Nyhed

Julekalender låge 8: Hør årets bedste sang ifølge Velvet Volume

En række markante danske kunstnere har valgt deres favoritter til en GAFFA-playliste

GAFFA har bedt en række markante og aktuelle danske kunstnere om at vælge deres yndlingssang fra 2016. Sangene får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren eller bandet om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter med Velvet Volume:

8. Iggy Pop: Gardenia

Velvet Volume fortæller: – Vi er alle tre store fans af Iggy Pop. Og så gør det virkelig heller ikke noget, at folk som Josh Homme og Matt Helders også har været inde over "Post Pop Depression", som vi alle tre mener er et af årets allerbedste album. Det er virkelig produceret og skrevet godt og lyder som rock anno 2016, dog stadig med samme old-school kant, hvilket der ikke har været særlig meget af i 2016. Men rocken lever endnu! Sangen "Gardenia" har vi seriøst hørt på repeat, siden den udkom. Sangen betyder også rigtig meget for os, da vi i år spillede en af de største koncerter nogensinde i vores karriere, nemlig NorthSide, hvor Iggy Pop også optrådte med nummeret. Smukt øjeblik. Stort øjeblik!


Hør sangen og hele julekalenderplaylisten nedenfor.

Læs om de tidligere bidrag i julekalenderen her.


 

 

 


 

 

ANNONCE