x

Grøn Koncert ændrer turnéplan i 2017 – dobler op i København og skipper jysk by

Grøn Koncert ændrer turnéplan i 2017 – dobler op i København og skipper jysk by

Til sommer turnerer Grøn Koncert rundt i det danske land for 35. gang. Grøn Koncert har altid besøgt et bredt udvalg af danske byer, som er skiftet lidt igennem årene, om end Aarhus altid har været repræsenteret siden starten i 1983, og København har været med siden 1985.

I år 2017 ændrer Grøn Koncert turnéplanen således, at Randers er taget af, og København får et ekstra besøg.

Om den nye turnéplan siger projektleder på Grøn Koncert, Jens Isbak:

”Vores vigtigste opgave er at samle penge ind til Muskelsvindfonden, og det gør vi bedst, når vi har masser af glade gæster. Derfor har vi nu valgt at ændre i turnéplanen for 2017 således, at vi starter og slutter i København, hvor vi oplever, at efterspørgslen er stor.”

Jens Isbak fortæller, at begge københavnske koncerter vil finde sted i Valbyparken, hvor Grøn Koncert-turnéen nu både vil begynde og slutte.

Den nye turnéplan betyder også, at Grøn Koncert får en mere ligelig fordeling over hele Danmark, hvor Jylland nu gæstes fire gange, Fyn en gang og Sjælland tre gange. 

 

Grøn Koncert-turnéplan 2017:

20/7 – København

21/7 – Kolding

22/7 – Aarhus

23/7 – Aalborg

27/7 – Esbjerg

28/7 – Odense

29/7 – Næstved

30/7 - København


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA