Nyhed

Årets mest solgte cd-kunstner er offentliggjort

Nogle kunstnere kan stadig sælge udgivelser på det hensygnende format

Det amerikanske musikbranchemagasin Billboard har offentliggjort, hvilken kunstner der har solgt flest cd'er – ja, cd'er – i USA i 2016. Der er tale om en gammel kending, nemlig Wolfgang Amadeus Mozart, der levede fra 1756-1791 og i sine bare 35 år på jord fik skrevet så meget musik, at hans samlede værker fylder 240 timer på i alt 200 cd'er. Og det er netop disse 200 cd'er, der samlet i bokssættet "Mozart 225" har solgt 1,25 millioner eksemplarer fordelt på 6250 bokssæt, og det på bare fem uger, siden det udkom 28. oktober.

Årets mest streamede kunstner på Spotify er noget yngre, nemlig 30-årige Drake, der er blevet streamet 4,7 milliarder gange i 2016.

Hør Mozarts største hit på Spotify, Klaversonate nr. 12 i F-dur, K300, 2. sats, Adagio, der er blevet streamet 14,8 millioner gange:

 


ANNONCE