The Kindred Spirits opløses

The Kindred Spirits opløses

Efter seks år og tre plader har Kira Skov og bandet The Kindred Spirits valgt at gå hver til sit.

Sangerinden, der ud over pladerne i eget navn også har udsendt en plade med sideprojektet The Gospel, har dog langtfra tænkt sig at lægge sig på sofaen og begræde gruppens forfald.

I stedet har hun underskrevet en solokontrakt med det engelske pladeselskab Brown Punk, der er dannet af rapperen Tricky og pladeselskabsbossen Chris Blackwell, som stiftede Island Records i 1959.

Men selvom Kira lige nu arbejder på materiale til sit første soloalbum, så kommer der en udgivelse med hende på selskabet, før det nye materiale er klart.

Man har nemlig besluttet sig for at remixe udvalgte numre fra de tre Kira & The Kindred Spirits-plader og samle dem på en udgivelse, der kommer ud i februar 2008.

Det forventes, at Kiras første soloalbum vil blive udsendt i efteråret 2008.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA