Nyhed

Minus til Plus – GAFFAs hot og not

Det tænder redaktionen på, og det tænder vi af på – blandt andre The KLF og, selvfølgelig, Donald Trump

Vi er halvt inde i en ny måned, og det er dermed tid til at se på, hvad vi har tændt på og tændt af på i måneden indtil nu.

Plus:

+ The KLF er tilbage efter 23 år – under deres alias The Justified Ancients of Mu Mu – og lover at udgive nyt 23. august. Så skal der nok komme gang i gaden.


+ Chinah, Communions og Irah var blandt danskerne, der gjorde det godt til den nyligt overståede Eurosonic Noorderslag, Europas vigtigste musikbranchefestival.

+ Iggy Pop er stadig for vild. Senest i et samarbejde med Danger Mouse med sangen "Gold" til den kommende filmthriller af samme navn.


+ Slowdive, shoegazerne over dem alle, er tilbage efter 22 år og klar til at lære en ny generation at stirre intenst ned i gulvet. De har netop udgivet singlen "Star Roving" og lover nyt album i 2017.

+ Både Janet Jackson og Rasmus Seebach har begge lige fået deres første barn – tillykke!


 

Minus:

- Den nye amerikanske præsident koster nu albums! U2 har i hvert fald udsat næste skive på grund af Donald Trump. "Det meste af materialet var skrevet i begyndelsen af 2016, men verden er et nyt sted i dag," siger guitarist The Edge til Rolling Stone. Bandet vil nu genoverveje sangskrivningen.


- En ting er at aflyse koncerter, Bon Iver, men når det første, man derefter gør, at annoncere koncerter andetsteds, så bliver ens fans sgu sure. Læs mere om sagen her.

- TV-stationen Sky lavede en komedie med Joseph Fiennes som Michael Jackson. Det viste sig så at være SÅ dårlig smag, at de tog den af programmet. Klogt nok.

- Lukas Forchhammer fra Lukas Graham er af herremagasinet GQ blevet kåret til den dårligst klædte mand. I verden! No prob. Det handler om musikken.


- Det skete efter sidste blad-deadline, så lad os slå det fast her: vi savner George Michael.

 

ANNONCE