Nyhed

Videopremiere: Specktors udfolder dansemantra med shuffle-moves

Rapgruppen er kommet for at danse i en ny musikvideo

Wanner og JonasForFanden fra Specktors står ikke stille i en ny musikvideo. Fødderne spjætter i en shuffle dance, mens gruppens tatoverede arme flyver rundt i luften. Videoen visualiserer gruppens seneste single ”Kommet for at danse”, der udkom den 13. januar.

Play, party, Specktors. Med teksten ”Play” starter dansen. Hastige klip og skiftende baggrundslærreder smelter sammen med heftige dansemoves fra rapgruppen.

”Jeg er kommet for at danse. Vil du danse med mig,” synger JonasForFanden, mens musikkens rytmer har overtaget musikerens krop.


Ifølge Specktors er dansen et vigtigt mantra i musikken:

”Dansen har været vores tilgang og filosofi til musikken og liveoptrædner, siden vi startede for godt 10 år siden. Vi elsker det, vi laver og vil bare gerne blive ved med at danse med os selv og de mennesker, der vil danse med os,” sagde rapgruppen i forbindelse med udgivelsen af singlen.

Siden Specktors udgav ep'en "StjælDyrtLøbStærkt" i 2013 har rapgruppen kastet fire singler ud i løs vægt. "Life", "Ramt"og "Fuck Mig" er nogle af navnene. Nu er gruppen klar med et dansende visuelt udtryk til sangen ”Kommet for at danse”  

 

ANNONCE