Bisse triumferede på historisk prisaften

Det var ikke til at tage fejl af, da Bisse omgivet af sit band, populært kaldet Bissebanden, lod sig forevige backstage med et helt ulvekoppel foran sig. Ikke at der gik Rødhætte i den: ulvene var af arten, som Hermann Hesse i sin tid introducerede i sin berømte bog Steppeulven og som det danske hippieorkester med Eik Skaløe og Stig Møller siden gjorde til noget, der signalerede elektrisk dragende musik tilsat tekster på svimlende højt niveau. Så i den kontekst var der måske ingen mere fortjent prismodtager, for Bisse alias Thorbjørn Radisch er om nogen en arvtager til salig Eik Skaløe, samt C. V. Jørgensen og de andre, der har skrevet og sunget gudsbenådet på dansk.

Det var næsten et antiklimaks for sangeren, hver gang han skulle på scenen og modtage en pris, som faldt i alle de kategorier, han kunne drømme om startende med Årets komponist og Årets tekstforfatter, hvor af den sidste i den grad rammer ham i hjertekulen. Men for sangeren, som tidligere til Gaffa har udtrykt stor skepsis med hensyn til sin egen stemme – og også sågar i sit forrige projekt, Spillemændene, havde andre til at synge – må det have været en gedigen overraskelse at vinde Årets vokalist.

Og da så prisregnen for alvor fik monsunagtig karakter med Årets sang for 6 Hjerter, og især Årets album for den retteligt mesterlige Højlandet, måtte hele bandet på scenen og talte jo blandt andet Adi Zukanovic, den exceptionelt dygtige pianist og keyboardspiller, der født i Bosnien spiller i en række bands ud over Bissebanden, og blev en særdeles velfortjent Årets Musiker.

Alligevel var det en næsten sortseende Bisse, jeg fandt backstage senere. Det følsomme gemyt skulle måske lige tage det ind, men sagde til den interne joke, om hvor vidt 5 statuetter ikke var et modstat smackdown (forklaring: på den sidste single Tour de Smackdown laver Bisse en pendant til sit idol C. V. Jørgensen og dennes klassiker, Det si'r sig selv, med en tekst, der handler om at komme til Jylland som københavnersnude og rockstar og få en "smackdown, som sender dig til havs"):

- Er det ikke et smackdown??? Jo, men jeg er også ret glad, men jeg må indrømme, Torben, at jeg sidder hele året og arbejder og skriver på sange, og at der er nogle, der godt kan lide mig og hædrer mig i aften, det er jeg glad for, men i morgen skal jeg op og undervise i Køge i otte timer, fra klokken 9 til 17, fordi jeg lever af det her. Du ved, det er ikke en dans på roser, og selv om jeg er glad for hæderen, men det er æren, og selv om man måske kan leve højt på det, kan man ikke leve af den, siger Bisse, som jo er vildt produktiv og indenfor to år har fået de selvproducerede og selvudgivne samfulde 6 album på gaden, alle på svimlende niveau, nemlig den berømte Blod-trilogi, den mesterlige Bitchin' hvor han selv spillede alt og som blandt andet indeholdt hittet Shotgun for dig, samt altså dobbeltalbummet Højlandet. Og dertil singlen Tour de Smackdown, som også er navnet på den turné, som kommer landet rundt i foråret.

Og Bisse, som overfor Gaffa tidligere har varslet, at han havde et dobbeltalbum mere, havde mere på hjerte. Vi tager samtalen lige fra bladet:

GAFFA: Ja, men kan du ikke åbne en keramikforretning nu? (Steppeulven-statuetten er stentøj. Red.)

BISSE: Hahahaha, det er nogle meget fine statuetter..

GAFFA: Men det er da alligevel noget at vinde fem statuetter til en prisfest, der ikke er som de andre?

BISSE: Jo, jeg har meget respekt for de folk, som lytter til musikken og som har voteret i aften, det har jeg helt sikkert. Så på den måde betyder det noget, men du ved, at for mig, for at få min verden til at hænge sammen, handler det jo om at komme ud at spille og sælge billetter og plader, og hvis det her kan få mig til at sælge nogle flere billetter og plader, så er jeg glad.

GAFFA: Men ikke for at lyde som din psykolog, men du vandt sidst Årets track for Shotgun for dig, og nu vinder du de her fem store. Det er da en lodret stigende kurve, som må gøre indtryk på dig?

BISSE: Jo, præcis. Og ja, det er da dejligt, at folk anerkender ens arbejde. Så håber man jo bare, at man kan vinde publikumsprisen med tiden.

GAFFA: Ja, men har Højlandet ikke solgt godt?

BISSE: Jeg tror, at den har solgt 1200 eksemplarer på vinyl. Og 6 Hjerter har måske fået 100.000 hits på Spotify, og det giver måske 20.000 kroner, og det er ikke særligt meget på et helt år. Men sådan er det, og det er fint. Men det er bare for at sige, at jeg er glad, men jeg er mest glad for mine venner i bandet, for det viser, at vi har gang i noget, som andre end os går op i, og som betyder noget.

GAFFA: Hvad har du i gang nu af projekter?

BISSE: Vi er i gang nu med en plade, der kommer i juni. Faktisk er jeg i gang med to plader, en barndomsplade og endnu en dødsplade. Det bliver next level!!

Next level? Det lyder godt. Da jeg går derfra, er Bisse tilbage i stjernens rolle, omgivet af kameraer og med det brede smil. Måske er det mere end æren at vinde fem statuetter til Kritikernes pris?