Nyhed

Komos Festival klar med fem nye navne

Blandt andre Dissing, Dissing, Las & Dissing kan opleves på den københavnske festival

Komos Festival afholdes for første gang d. 16.-17. juni i Kongens Have i København. Nu tilføjer festivalen fem nye navne: Dissing, Dissing, Las & Dissing, Matthew & The Atlas, Smooth Hound Smith, Tall Heights og Select Captain.

Kris Kristofferson, Jacob Dinesen, Passenger, Lisa Ekdahl og Folkeklubben er blandt de allerede offentliggjorte navne på den nye københavnske musik- og madfestival Komos. Nu får de selskab af yderligere fem navne fra ind- og udland. 

Dissing, Dissing, Las & Dissing har med Povl Dissing i front gennem mere end 17 år og på tværs af generationer har spillet koncerter og skabt dansksproget vise- og folkmusik sammen. Ligeledes annoncerer Komos den danske folk- og americana-singer/songwriter Select Captain, den Boston-baserede progressive folk-duo Tall Heights, den Nashville-baserede amaricana-duo Smooth Hound Smith samt det britiske femmandsfolkband Matthew & The Atlas

Komos løfter samtidig også sløret for valg af konferencier, nemlig DR-vært Alex Nyborg Madsen, der i løbet af festivalen guider publikum gennem musikprogrammet.

Foreløbig line up: 
Kris Kristofferson (US)
Lisa Ekdahl (SE)
Folkeklubben
Passenger (UK)
Flogging Molly (US)
Jacob Dinesen
Dissing, Dissing, Las & Dissing
Select Captain
Matthew & The Atlas (UK)
Tall Heights (US)
Smooth Hound Smith (US)

Festivalen har undertitlen "Folk and Food in the garden" og har fokus på mad og gastronomi.

Varm op med "Jeg er fortabt" med Dissing, Dissing, Las & Dissing:

ANNONCE