x

Blondie vender tilbage med nyt album – med masser af stjernegæster

Blondie vender tilbage med nyt album – med masser af stjernegæster

Det er blevet offentliggjort, at New York-new wave/rockbandet Blondie med karismatiske Debbie Harry i front vender tilbage med deres 11. album. Bemærkelsesværdigt er det, at albummet er spækket med gæstemedvirkende: Dev Hynes (Blood Orange), Johnny Marr (The Smiths), Laurie Anderson, Charli XCX, Sia, Joan Jett, Dave Sitek (TV on the Radio) og Nick Valensi (The Strokes). Pladen er produceret af John Congleton, som tidligere har arbejdet sammen med St. Vincent, Sleater-Kinney og Swans.

Pladen har fået titlen “Pollinator” og udkommer den 5. maj via BMG. Herunder kan du lytte til deres første single “Fun,” som er skabt i samarbejde med TV on the Radio-medlemmet Dave Sitek, og se tracklisten.

Blondie blev dannet i 1974, udgav deres selvbetitlede debutalbum i 1976 og fik deres internationale gennembrud i 1978 med deres tredje album, "Parallel Lines". Gruppen blev opløst i 1982, men gendannet i 1997. De holdt dog en lang udgivelsespause mellem 2003 og 2011, og deres seneste album er "Ghosts of Download" fra 2014. Blandt deres største hits kan nævnes "Heart of Glass" (1979), "The Tide is High" (1980) og "Rapture" (1981).

 

"Pollinator":

01 Doom or Destiny
02 Long Time
03 Already Naked
04 Fun
05 My Monster
06 Best Day Ever
07 Gravity
08 When I Gave Up on You
09 Love Level
10 Too Much
11 Fragments 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA