x

Tinderbox klar med to nye hovednavne – og seks yderligere tilføjelser

Tinderbox klar med to nye hovednavne – og seks yderligere tilføjelser

Tinderbox har netop offentliggjort to nye hovednavne til årets plakat. Der er først og fremmest tale om jamaicanske Sean Paul, der på reggae- og dancehall-scenen har været en af de største kunstnere siden starten af 00’erne og har arbejdet sammen med både Beyoncé, Major Lazer, Rihanna og senest Sia, som han har lavet kæmpehittet “Cheap Thrills” i samarbejde med – den kan høres i bunden af nyheden. Sean Paul spiller lørdag aften.

Andet hovednavn er den hollandske Afrojack der skal sætte gang i festen på Magicbox. Den 29-årige dj har lavet hits med kunstnere som Beyoncé, Pitbull, Ne-Yo, David Guetta og Madonna og været hovednavn til andre store festivaler. Afrojack spiller fredag aften.

Den bornholmske dj-trio, Nonsens, kommer også til at indtage Magicbox. Tinderbox’ nye scene har også fået sine første navne på plads. Der er tale om det amerikanske country/soul-projekt Nathaniel Rateliff & the Night Sweats, de tre danske artister Chinah, Saveus og Jonah Blacksmith, og sidste navn i denne omgang er det britiske indiepop-band Fickle Friends.

Det giver i alt 35 navne på plakaten – lidt over halvdelen af det endelige antal.

Tinderbox 2017 afvikles fra den 22. til 24. juni i Tusindårsskoven, Odense.

Se alle artisterne her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA