x

Iron And Wine giver koncerter

Iron And Wine giver koncerter

Sam Beam har under navnet Iron And Wine udsendt tre plader og senest "The Shepherd's Dog", der viser ham fra en mere alsidig side end på tidligere udgivelser, hvor stillen har været mere tilbagelænet og akustisk.

Sidst, Iron And Wine gæstede Danmark, var sidste år, hvor Beam varmede op for Calexico, som han har indspillet ep'en "In The Reins" sammen med.

Men denne gang er han hovednavnet, og samtidig får man mulighed for at opleve ham med et band, der blandt andet består af folk fra Lambchop og førnævnte Calexico.

Iron And Wine kan opleves på Voxhall 21. januar, og på Vega 25. januar. Billetsalget starter i dag mandag 29. oktober via Voxhall.dk og e-billet samt vega.dk, Billetlugen og Fonabutikker.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA