x

90’er-popstjerner kommer til Esbjerg Rock Festival

90’er-popstjerner kommer til Esbjerg Rock Festival

Når det den 2. og 3. juni er tid til Esbjerg Rock Festival, bliver det med to 90’er popstjerner på menuen. Det er blevet offentliggjort, at Ronan Keating og Melanie C er tilføjet til årets festivalprogram.

Ronan Keating brød i 90’erne igennem med det irske boyband Boyzone, der stjal pigehjerter og toppede hitlisterne rundt omkring i verden. Det var fremme i 1999, at Ronan Keating fik det store gennembrud med solokarrieren, efter hans “When You Say Nothing at All” blev brugt i filmen "Notting Hill".

Melanie C storhittede i 90’erne som Sporty Spice med de resterende fire piger i Spice Girls. Akkurat som Ronan Keating var det i 1999, at Melanie C fik skabt en navn for sig selv med pladen “Northern Star”, hvor hits som “Never Be the Same Again” og “I Turn to You” var at finde på.

Udover de to nye tilføjelser spiller TV-2, Ugly Kid Joe, Tony Hadley, Amaranthe, Pretty Maids og Mike Tramp i Vognsbølparken, Esbjerg til sommer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA