Nyhed

R. Kelly nægter sig skyldig i sexsag

Næger at have haft sex med mindreårig

R&B-stjernen R. Kelly nægter ethvert kendskab til en sag, hvor han er sigtet for at have haft sex med mindreårig pige.

Anklagerne er opstået, efter at avisen Chicago Sun-Times anonymt har fået tilsendt en video, der angiveligt viser R. Kelly have intet mindre end 27 minutters sex med en teenagepige.


R. Kelly siger, at videoen er et falsum, fabrikeret for at skade ham, muligvis lavet af tidligere ansatte, der mener, han skylder dem penge, og som tidligere har truet ham.


Der har da heller ikke meldt sig et offer endnu, men R. Kelly er to gange tidligere blevet sigtet for at have haft sex med mindreårige. I den ene sag indgik han forlig om at betale ca. 1,5 mill. kr. i erstatning, mens den anden sag endnu ikke er afsluttet.

Anklagerne forhindrede dog ikke R. Kelly i at optræde ved åbningen af vinter-OL i Salt Lake City i fredags, ligesom de heller ikke påvirker udgivelsen af hans kommende album med Jay-Z, "The Best Of Both Worlds", der udkommer 26. marts.


ANNONCE