x

Familjen gæster København

Familjen gæster København

Svenske Johan T. Karlsson hitter lige nu under navnet Familjen med singlen "Det Snurrar I Min Skalle", der er titelnummeret fra det netop udsendte debutalbum.

Albummet er blevet velmodtaget herhjemme, og i en femstjernet anmeldelse roste GAFFAs anmelder Familjen således:

"Med Familjen i hånden føres man gennem et veludført synth-univers med titelnummeret Det Snurrar I Min Skalle og Kom Säger Dom som applausfremkaldende eksempler på popmusik, der er bæredygtig i såvel de hjemlige hi-fi-gemakker som under natklubbens roterende spejlkugle".

Nu er der mulighed for at se, om Karlsson også kan få dansefødderne til at snurre, når han 29. november dukker op på Huset i Magstræde for at give koncert.

Samme aften er der desuden mulighed for at se Familjen spille live i Liga på DR1.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA