Nyhed

The Magnetic Fields er på vej med nyt

Stephin Merritt har færdiggjort "Distortion", der udsendes til januar

Newyorkeren Stephin Merritt har siden starten af 90'erne udgivet plader som The Magnetic Fields sideløbende med at udgive som The 6ths, The Gothic Archies og Future Bible Heroes.

Men det var med konceptalbummet "69 Love Songs", Merritt kom ud til et bredere publikum, og den fulgte han fem år senere op med pladen "i" fra 2004.

De 69 sange på førnævnte album handlede ikke overraskende om kærlighed, og det samme var tilfældet for sangene på "i", der udmærker sig ved at indeholde fjorten sange, hvor de syv første starter med ordet "I" (altså jeg på engelsk), og de sidste syv starter med et ord, der begynder med bogstavet "I".


Nu er Merritt så tilbage med et nyt album, som der dog desværre ikke er kommet så meget information ud om endnu.

Det ligger dog fast, at titlen er "Distortion", og at albummet udsendes 15. januar.

ANNONCE