Nyhed

Oasis går i studiet

Bandet fortsætter indspilningerne i Abbey Road i næste uge

Noel Gallagher blev 22. september far for anden gang, men nu skulle han ifølge Gigwise være klar til at gå fra sin barselsorlov og tilbage i studiet for at indspille materiale til Oasis' syvende studiealbum.

Gallagher fortæller, at bandet allerede indspillede nogle sange i august, og at de har booket Abbey Road i november og december, og så efter at have mikset sangene i januar vurdere, hvor langt de er kommet.

Han fortæller også, at bandet denne gang vil bevæge sig væk fra at være så sang-fikseret og i stedet fokusere på grooves.


Han indrømmer desuden, at han efter at have skrevet om at være ung, at være rig, at være rockstjerne og om at bo i en stor by ikke har ret meget mere at sige. Så i stedet har han forsøgt at tage minderne om nogle af de trip, han tog i sine unge dage og sætte dem til musik.

ANNONCE