Nyhed

Hard-Fi aflyser koncert

Englænderne dukker ikke op i Pumpehuset i morgen

Havde man glædet sig til at opleve sangene fra Hard-Fi-albummet "Once Upon A Time In The West" onsdag aften i Pumpehuset, så bliver man desværre skuffet, da gruppen ifølge musikwebsiden Frekvens.dk har meldt afbud.

Bandet spillede i går i Hamburg, og der foreligger hverken på bandets webside eller hos Pumpehuset nogen forklaring på, hvorfor bandets koncert ikke bliver til noget.

Pumpehuset refererer dog til koncerten som "udsat", så der foreligger altså en mulighed for, at bandet dukker op ved en senere lejlighed.


Men indtil da er der mulighed for at få refunderet billetterne, hvor de er købt.

ANNONCE