Nyhed

Led Zeppelins bagkatalog udkommer digitalt

Samtlige albums kan downloades 12. november

Led Zeppelin-feberen har raset med fornyet styrke, siden det kom frem, at gruppen 26. november giver en enkeltstående reunion-koncert i Lodons 02 Arena til ære for den afdøde grundlægger af gruppens pladeselskab Atlantic Records, Ahmet Ertegun. Ikke mindre end en million mennesker prøvede angiveligt at få en af de 10.000 billetter til denne aften. Billetter, som blev solgt via et lodtrækningssystem, så det ikke bare var først til mølle-princippet, der gjaldt. Ved koncerten bliver den afdøde trommeslager John Bonham erstattet af sin søn, Jason Bonham.

Og nu kommer så, for første gang nogensinde, alle de originale album med Led Zeppelin digitalt. Fra den 12. november bliver følgende albums tilgængelige hos alle digitale udbydere i Danmark:

Led Zeppelin (1969),
Led Zeppelin II (1969),
Led Zeppelin III (1970),
Det unavngivne fjerde album (1971),
Houses Of The Holy (1973),
Physical Graffiti (1975),
Presence (1976),
The Song Remains The Same (1976; remixed og remastered),
In Through The Out Door (1979),
Coda (1982),
How The West Was Won (2003),
Mothership (ny opsamling).


"Vi er meget glade over, at hele det komplette Led Zeppelin katalog nu bliver tilgængeligt digitalt", siger guitarist Jimmy Page.

I de 12 år Led Zeppelin spillede sammen, fra 1968 til John Bonhams død i 1980 (han blev kvalt i sit eget opkast efter en voldsom druktur), skabte de nogle de nogle af de mest indflydelsesrige og tidløse numre i moderne musikhistorie og regnes som nogle af grundlæggerne af heavy metal med Robert Plants enorme stemme i front. Selvom det altså er mere end 25 år siden, bandet gik i opløsning, inspirerer Led Zeppelins musik stadig flere generationer af fans.

Ud over den historiske koncert i London udgiver Atlantic Records og dets moderselskab Warner Music den 12. november 2007 ”Mothership”. Et greatest hits-album med 24 af gruppens bedste sange personligt udvalgt af guitarist Jimmy Page, sanger Robert Plant og bassist John Paul Jones, altså de overlevende tre fjerdedele af gruppen.


Er du GAFFA Mobil-abonnent eller Klub GAFFA-medlem, kan du også glæde dig over november måneds store Led Zeppelin-tillæg. Er du ikke abonnent eller medlem endnu, kan du stadig få tillægget, hvis du melder dig ind. Læs mere på http://www.gaffamobil.dk og http://www.klub.gaffa.dk

ANNONCE