Souldivaen, der storhitter i England, spiller i København og Århus 9. og 10. maj 2008
Billede: Anders Stensgaard, fra årets Spot-festival
Som tidligere nævnt storhitter Ida Corr for tiden i England med sangen ”Let Me Think About It”, et remix af et nummer fra hendes 2006-album ”Robosoul” foretaget af den succesrige hollandske dj Fedde Le Grand. Sangen har ligefrem ligget nummer 2 på den officielle singlehitliste, mens den i denne uge er gået ned til plads nummer 11.
Dette betyder, at der indtil videre er over 100.000 singler smidt over enten den elektroniske disk på iTunes eller fysisk i blandt andet Tower Records. En dansk succes i England, som kun er overgået af nu genopstående Aqua.
Ida Corr har i den forbindelse travlt med over 30 britiske koncerter inden juleaften i blandt andet London, Manchester, Belfast, Liverpool og også et besøg i Hamburg. Men nu har Ida Corr også bekræftet to danske koncerter i maj 2007. Det bliver på Pakhuset i Århus og på det snart genopstandne københavnske Rust, der ellers har været lukket siden en brand i juni.
09.05.08 Rust, København (http://www.rust.dk)
10.05.08 Pakhuset, Århus (http://www.studenterhusaarhus.dk)
Billetsalget går inden længe i gang på GAFFA Billet. For mere billetinfo, se spillestedernes respektive hjemmesider