Nyhed

India.Arie har aldrig fået hilsen på Valentins Dag

Ingen har sendt blomster til souldivaen

I dag er det Valentins Dag, den især i USA udbredte skik med at sende blomster til sin elskede. Man skulle tro, at den veldrejede amerikanske soulsangerinde India.Arie badede i blomster, men i et interview med launch.yahoo.com siger hun, at hun faktisk aldrig har fået en Valentin-hilsen.

"I high school havde jeg ikke nogen kæreste - dvs. jeg havde én, men han var ikke på min alder, så han gik ikke i skole med mig og gav mig blomster som alle de andre," sukker hun.


India.Arie har fået stor succes med sit debutalbum, sidste års "Acoustic Soul", der bl.a. er nomineret til syv amerikanske Grammyer. Så måske vanker der blomster i år. Og hvis du læser det her og får medlidenhed med souldivaen, kan det nok nås endnu med Interflora.


ANNONCE